Synkatathesis, (gr. 'tilslutning', af syn-, kata 'ned' og thesis 'det at sætte, stille'), i filosofisk sammenhæng et centralt begreb i den antikke stoicismes erkendelsesteori. Det betegner både bevidsthedens artikulation af et sansebilledes (fantasia) indhold og accepten af, at sansebilledet med det indhold afspejler verden. At have et sansebillede er at have en mening om verden; se også doksa og katalepsis.