Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

scala naturae

Oprindelig forfatter TE-P Seneste forfatter Redaktionen

scala naturae, (nylat. 'naturens trinstige'), begreb for en hierarkisk og normativ forståelse af naturens opbygning som en rangstige, der rækker fra de simpleste og mindst værdifulde elementer til den mest komplekse og værdifulde størrelse, mennesket eller endog engle.

Idéen, men ikke begrebet, blev udformet i 300-t. f.Kr. af Aristoteles og fastholdtes helt op i 1700-t. Med 1800-t.s evolutionsteorier blev den statiske idé om en scala naturae erstattet af mere dynamiske idéer om en udvikling fra laveste til højeste trin, fx i den biogenetiske grundlov.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Troels Engberg-Pedersen: scala naturae i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=156031