Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

materie

Oprindelig forfatter KFrJ Seneste forfatter Redaktionen

materie, i almindelig filosofisk sprogbrug betegnelse for uformet stof. Latin materia er en direkte oversættelse af græsk hyle, egl. 'ved' eller 'tømmer', i 300-t. f.Kr. gjort til filosofisk begreb af Aristoteles.

Ordet materie kommer af latin materia 'stof, materie'.

Formålet med Aristoteles' sondring mellem form og materie er at redegøre for forandring og bevægelse. En given ting består af et stof, der struktureres og bestemmes af formen. I en bronzekugle er bronzen materie, formen er en kugle; men den bronze, kuglen er lavet af, havde sin egen form og sit eget stof. Begreberne form og materie er derfor relative, og verden som helhed kan betragtes som et hierarki af form og materie.

I hellenistisk tid, ca. 330-31 f.Kr., var de filosofiske systemer erklæret materialistiske. Epikur videreudviklede atomteorien, således at materien består af udelelige materielle mindsteenheder. For stoikerne var verden som helhed et materielt kontinuum. Materien i snævrere forstand betragtedes som et passivt princip, der ordnes af et aktivt, nemlig logos. I 200-t. e.Kr. betragtede Plotin, ligesom Aristoteles, materien i sig selv som et grænsebegreb.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karsten Friis Johansen: materie i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=122901