Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

lyst

Oprindelig forfatter SLau Seneste forfatter Redaktionen

lyst, en følelsesmæssig tilstand af nydelse og velvære, ofte forbundet med tilfredsstillelsen af sanselige behov. Væsentlige sider af begrebets psykologiske aspekter behandles under motivation, det psykoanalytiske indhold under lystprincip. I filosofiens historie betegnes lystlære ofte som hedonisme.

Græsk filosofi

I antikken søgte alle etiske systemer at bestemme, om menneskets mål er at tilfredsstille lyst, og hvad man i bekræftende fald skal forstå ved lyst. I tidlig græsk litteratur, fx hos Homer, er lyst normalt et selvfølgeligt gode; men fra midten af 500-t. f.Kr. diskuteredes lyst som etisk mål.

Nogle sofister og kyrenaikerne mente, at menneskets natur kræver, at det søger så mange nydelsesrige situationer som muligt; samtidig udelukkes andre etiske mål som fx mod og selvkontrol. Eudoxos så derimod lyst som et bærende livsprincip, der hjælper alle levende væsener til at bevare sig selv. Platon kritiserede begge teorier skarpt og fremhævede i stedet fornuften og den heraf skabte orden som et livsprincip, der kan forenes med lysten som underordnet etisk mål. Senere indtog stoikerne dette synspunkt. Epikur formulerede den egentlige lyst som den smertefri tilstand, som et levende væsen uforstyrret af fornuft naturligt søger hen imod, således at det bevarer sig selv, men han anerkendte også situationsbestemt lyst.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Simon Laursen: lyst i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=119556