Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kyrenaikerne

Oprindelig forfatter SLau Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/17253/=ud_a_202716.mp3?revision=1

kyrenaikerne, græsk filosofisk skole grundlagt ca. 400 f.Kr. af Aristippos fra Kyrene. Ifølge kyrenaikerne er kun det, som mennesker individuelt oplever, et pålideligt kriterium for virkelighedsbedømmelse. Etisk var kyrenaikerne hedonister: Enhver fysisk nydelse skal straks søges for dens egen skyld. Erkendelsesteoretisk var de skeptikere; de har derfor ingen teori om verdens opbygning (fysik). Ca. 275 f.Kr. synes skolen at være uddød.

Kyrenaikerne betragtes ofte som en forløber for Epikur, men i modsætning til Aristippos definerede Epikur nydelse som fravær af smerte.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Simon Laursen: kyrenaikerne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=113030