Kend dig selv, (gr. gnothi seauton), aforisme, der i oldtiden var indhugget på væggen i Apollontemplet i Delfi. Aforismen tillægges Thales eller en anden af de syv vise. Ifølge Aristoteles var udtrykket inspirationskilde for Sokrates' filosofiske virke. Det anvendes også i sin latinske form: nosce te (ipsum), der går tilbage til Cicero.