Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hypostase

Oprindelig forfatter KFrJ Seneste forfatter Redaktionen

hypostase, et nøglebegreb i senantik og kristen tænkning; det betegner substantiel virkelighed, hos Plotin (200-t.) udformet i læren om de tre hypostaser eller hierarkiske niveauer af den egentlige (immaterielle) virkelighed: Det højeste princip (det ene), fornuften eller ånden (nus) og sjælen (jf. Plotin).

Begrebet hypostase kommer af græsk hypostasis 'grundlag', af hypo- og stasis 'stilling'.

En lavere hypostase er en individualiseret fremtrædelsesform for en højere og er derfor afhængig af denne, hvad der udtrykkes ved metaforen "udstrømning" (emanation). Materien er ingen hypostase, idet den uden selvstændig væren kun modtager en afspejling af den egentlige virkelighed.

I tidlig kristen tænkning søgtes hypostasebegrebet knyttet til de tre personer i Treenigheden.

Annonce

Begrebet har kun mening i en udpræget idealistisk metafysik. Ud fra andre filosofiske synspunkter er det derfor blevet kritiseret, ikke mindst af Immanuel Kant.

Udtrykket at hypostasere kommer således til at betyde en (illegitim) antagelse af, at noget, der blot eksisterer for tanken, også eksisterer i den objektive virkelighed.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karsten Friis Johansen: hypostase i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=94991