Heksis, (af gr. hexis 'tilstand, besiddelse', af echein 'have, forholde sig'; lat. habitus), hos Aristoteles en erhvervet disposition eller evne. Etisk er dyden en heksis; i erkendelsesteoretisk henseende indebærer heksis en besiddelse af viden (til forskel fra udøvelse af viden). Se også habitus.