Fantasia, hos Platon anvendt synonymt dels med sansning, dels med mening ("det eller det kommer mig for"; "det forekommer mig, at...").

Hos Aristoteles betegner fantasia et forestillingsbillede, der ledsager en sanseerkendelse eller en fornufterkendelse. Fantasia er således et psykologisk snarere end et erkendelsesteoretisk begreb, og det er ikke i sig selv sandt eller falsk.

Hos stoikerne derimod er en fantasia eller et sansebillede direkte objekt for erkendelsen, og et sandt sansebillede danner derfor grundlag for højere former for erkendelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig