• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

eudaimonisme

Oprindelig forfatter TE-P Seneste forfatter Redaktionen

eudaimonisme, lykkelære, hovedtype af etiske teorier, ifølge hvilken det højste menneskelige gode er lykken, og det etisk gode er det, der fremmer lykken.

Efter Immanuel Kant kaldes en sådan teori gerne teleologisk, dvs. at den opfatter lykken som menneskets "mål" (gr. telos).

Etiske teorier, som ikke er eudaimonistiske, kaldes deontologiske (af gr. deon 'pligt').

Ordet kommer af græsk eudaimonia 'lykke', af eu- og daimon 'guddom, ånd, skæbne' og -isme.

Som beskrivelse af eudaimonisme i europæisk etik mellem Aristoteles og Kant er den efterkantianske kategorisering misvisende.

Antikkens etiske tradition var eudaimonistisk. Men lykken blev ikke nødvendigvis opfattet som et ydre mål for det etisk gode (fx arete 'moralsk dyd'); dyd var snarere selve lykkens indhold.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Troels Engberg-Pedersen: eudaimonisme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=72870