Eudaimonisme er en hovedtype af etiske teorier, ifølge hvilken det højeste menneskelige gode er lykken, og det etisk gode er det, der fremmer lykken.
Efter Immanuel Kant kaldes en sådan teori gerne teleologisk, dvs. at den opfatter lykken som menneskets "mål" (på græsk telos).
Etiske teorier, som ikke er eudaimonistiske, kaldes deontologiske (af græsk deon 'pligt').
Som beskrivelse af eudaimonisme i europæisk etik mellem Aristoteles og Kant er den efterkantianske kategorisering misvisende.
Antikkens etiske tradition var eudaimonistisk. Men lykken blev ikke nødvendigvis opfattet som et ydre mål for det etisk gode (fx arete 'moralsk dyd'); dyd var snarere selve lykkens indhold.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.