Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

elementlære

Oprindelig forfatter Mejer Seneste forfatter Redaktionen

elementlære, betegner inden for filosofi, fysik og kemi læren om, at verden består af et bestemt antal grundsubstanser, der ikke kan opløses i mindre enheder. Elementlæren opstod hos førsokratikerne, dvs. græske filosoffer før midten af 400-t. f.Kr.; i sin klassiske form ("alting består af kombinationer af fire grundelementer: ild, luft, vand og jord") er den formuleret af Empedokles.

Ordet element kommer af latin elementum 'grundbestanddel'.

Den blev overtaget af Aristoteles, og gennem hans filosofi forblev elementlæren dominerende i både dagliglivet og videnskaben helt frem til 1700-t. Galenos' lære om de fire legemsvæsker (100-t. e.Kr.) bygger på elementlæren.

Den klassiske elementlære bygger på en spekulativ analyse snarere end på en fysisk-kemisk viden om verdens bestanddele, og det er værd at bemærke, at elementlæren først mistede sin betydning med udviklingen af den eksperimentelle fysik og kemi, repræsenteret ved fx Richard Boyle, Antoine Laurent de Lavoisier og Michael Faraday.

Annonce

Det periodiske system over grundstofferne er den moderne variant af elementlæren, men et grundstof i den nutidige betydning af ordet kan yderligere opdeles i atomare bestanddele.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Mejer: elementlære i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=69863