Eleaterne, indbyggere i den oldgræske by Elea i Syditalien; almindelig betegnelse for de tre filosoffer Parmenides, Zenon og Melissos, hvoraf de to første stammede fra Elea; de levede alle tre i 400-tallet f.Kr.
Undertiden inkluderes også digterfilosoffen Xenofanes, men der ser ikke ud til at være direkte forbindelse mellem hans monoteisme og eleaternes lære om, at det, der eksisterer, må være en enhed.
Parmenides er den første filosof, der anvender logisk argumentation. Han analyserede sig frem til, at det, at noget "er", betyder, at det er en evig og uforanderlig enhed. Det vil sige, at intet eksisterende kan opstå eller forgå.
Da alt det, mennesket opfatter gennem sanserne, hele tiden opstår og forandrer sig, kan det ikke være det, der i egentlig forstand eksisterer.
Parmenides' filosofi rummer oprindelsen til både ontologi, epistemologi og sproganalyse. Zenon og Melissos forsvarede Parmenides' filosofi ved at vise, at en analyse af sanseverdenens fænomener godtgør, at sanseverdenen indeholder selvmodsigelser og uklarheder.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.