Den peripatetiske skole, Peripatos, Aristoteles' og hans efterfølgeres filosofi og undervisning i Lykeion.
Faktaboks
- Etymologi
- 1. ord af græsk peripatetikos, afledt af peripatein 'spadsere', af peri- og patein 'træde'.
Udtrykket, som først kendes fra hellenistisk tid, forklares normalt med, at deltagerne diskuterede, mens de spadserede i Lykeion.
En teori om, at udtrykket skulle afspejle en ny undervisningsmetode, har ingen gode holdepunkter. I nutiden bruges Peripatos først og fremmest om skolen og dens undervisning i generationerne efter Aristoteles' død i 322 f.Kr.
Skolens blomstring faldt under Aristoteles' elev Theofrast, der som leder, scholarch, skaffede skolen egne lokaler og flere privilegier fra de makedonske magthavere. De berømteste peripatetikere i denne generation var Aristoxenos, Eudemos fra Rhodos, Demetrios fra Faleron og Dikaiarchos fra Messina.
Tre scholarcher, heriblandt Straton, kendes efter Theofrast, men i løbet af 100-tallet f.Kr. synes institutionen at være sygnet hen. Med Andronikos' genudgivelse af de aristoteliske værker ca. 50 f.Kr. blev "aristotelikere" den almindelige betegnelse for tilhængerne af Aristoteles' skole.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.