Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

delelighed

Oprindelig forfatter KFrJ Seneste forfatter Redaktionen

delelighed, et begreb, hvis forhold til udelelighed fra et tidligt tidspunkt optog græske filosoffer, fra slutningen af 400-tallet f.Kr. i sammenhæng med matematikkens udvikling.

For Parmenides var væren udelelig og homogen. Dermed var eksistensen af en flerhed udelukket, og Parmenides' elev Zenon udformede det paradoks, at en given flerhed ville være både uendelig stor (hvis hver del har udstrækning) og uendelig lille (hvis de enkelte dele er uden udstrækning).

Formentlig som reaktion herimod hævdede Anaxagoras, at en given størrelse er uendelig delelig, dvs. at en deling aldrig vil blive "færdig". Atomisternes standpunkt var derimod, at den faktiske eksistens af en verden forudsætter, at en tænkt deling må nå et udeleligt slutpunkt (atomet).

I sin Fysik har Aristoteles leveret en dybtgående analyse af bevægelse, tid og rum som kontinua, der kan deles vha. punkter, der ikke selv indgår i det pågældende kontinuum.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karsten Friis Johansen: delelighed i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=62785