Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

de syv vise

Oprindelig forfatter Mejer Seneste forfatter Redaktionen

de syv vise, oldtidens syv vise, en række kendte skikkelser fra 500-tallet f.Kr., som grækerne anså for særlig vise; den første omtale af netop syv vise findes i 300-tallet f.Kr. i Platons dialog Protagoras.

Hver af de syv tillagdes ordsprogsagtige udsagn, fx "Intet i overflod" (Solon fra Athen) eller "Kend dig selv" (Thales fra Milet); med tiden voksede antallet af deres sentenser.

Foruden de to omtalte omfatter de syv vise normalt: Chilon fra Sparta, Pittakos fra Mytilene, Bias fra Priene, Kleobulos fra Lindos og Periander fra Korinth.

Andre navne optræder, fx barbaren Anacharsis; det er karakteristisk, at de alle var kendt som statsmænd.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Mejer: de syv vise i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=168580