Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

daimon

Oprindelig forfatter Mejer Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/6065/=ud_a_202553.mp3?revision=1

daimon, den betegnelse, oldtidens grækere anvendte om de guddommelige magter, der greb ind i det enkelte menneskes liv, uden at guddommene kunne identificeres nøjagtigt.

Sokrates kunne derfor anvende udtrykket "det daimoniske" om den indre stemme, som på afgørende punkter greb ind i hans liv.

Ordet daimon er græsk 'gud, gudinde, skæbne', egentligt 'tildelende'.

Fra Platon stammer opfattelsen af daimon som et mellemvæsen, der hverken er gud eller menneske. Et lykkeligt menneske sagdes at have en god daimon (eudaimon); menneskelivets usikkerhed gav imidlertid ofte betegnelsen en negativ undertone, jf. dæmon.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Mejer: daimon i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=60569