Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Isokrates

Oprindelig forfatter Mejer Seneste forfatter Redaktionen

Isokrates, -436--338, græsk kulturpersonlighed, som ca. 390 f.Kr. grundlagde en uddannelsesinstitution i Athen, hvor unge mænd fra hele Grækenland mod betaling kunne lære at holde taler og dermed blive aktive deltagere i politik. Til samtidens politiske debat bidrog han med en række skriftlige indlæg; en hovedtanke var, at de græske bystater skulle stå sammen om græsk kultur. Disse indlæg, "taler", er udformet med stor retorisk sans, en videreudvikling af hans lærer Gorgias' stil. Isokrates' periodiserende stil, hvor hoved- og ledsætninger tilsammen udgør en tankemæssig helhed, fik afgørende betydning for Cicero og andre senere forfattere.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Mejer: Isokrates i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=99825