Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pyrrhon

Oprindelig forfatter Mejer Seneste forfatter Redaktionen

Pyrrhon, Pyrrhon fra Elis (på Peloponnes), ca. 365-272 f.Kr., grundlæggeren af den skeptiske skole i græsk filosofi. Selvom der findes skepticistiske tendenser allerede hos Protagoras og Demokrit, er Pyrrhon den første, der systematisk har forsøgt at argumentere for en radikal skepticisme.

Da han ikke selv udgav noget skrift, kendes hans synspunkter kun gennem senere skeptikeres fremstilling. Pyrrhon mente tilsyneladende, at hverken vore sanseindtryk eller vore meninger kan give os sikker viden. Mennesker må derfor undlade at mene, at verden er indrettet på én måde snarere end på en anden; kun derved kan man leve uforstyrret, det livsmål, som alle de hellenistiske filosofiskoler var fælles om.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Mejer: Pyrrhon i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=147454