Anaxagoras, 500 f.Kr. - 428 f.Kr., græsk filosof fra Klazomenai i Lilleasien, som på Perikles' tid opholdt sig længe i Athen; hans filosofi var en reaktion på eleaternes analyse af begrebet eksistens.
Ifølge Anaxagoras kan intet opstå og gå til grunde i absolut forstand; tingene i sanseverdenen opstår ved sammensætning af forskellige bestanddele, og når sammensætningen opløses, går tingen til grunde, men ikke dens bestanddele.
I medfør af Anaxagoras' opfattelse af begrebet uendelig er disse bestanddele uendeligt delelige, og alt må indeholde en del af alt andet — dvs. at der hverken findes elementarpartikler eller grundstoffer. En ting er, hvad de dominerende ingredienser gør den til, men den kan opløses — fx fordøjes — uden at bestanddelene går til grunde.
Ifølge Anaxagoras har verden udviklet sig fra en oprindelig kaotisk tilstand under indflydelse af nous, en fornuft eller forstand, som styrer både verden og det enkelte menneske. Nous har sat den bevægelse i gang, hvoraf vor verden er opstået og har udviklet sig.
Anaxagoras var en af de første filosoffer, der formulerede en erkendelsesteori; hans udtalelse "fænomenerne er det, man kan se af det usynlige", blev berømt i antikken, og udtalelsen antyder, at hans filosofi bygger på en kombination af logisk tænkning og empirisk erfaring.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.