Ainesidemos, 1. årh. f.Kr., græsk skeptisk filosof fra Knossos. Han virkede i Alexandria og skrev en bog om argumenter for Pyrrhons filosofiske skepticisme; uddrag og referater er overleveret hos Sextus Empiricus og Fotios.

Ainesidemos' hovedindsats var en systematisering af skeptikernes argumenter for epoche i ti såkaldte troper, hvortil en i øvrigt ukendt romersk skeptiker, Agrippa (antagelig i 1. årh. e.Kr.), føjede yderligere fem.

Med udgangspunkt i sanseverdenens ustabilitet argumenterede Ainesidemos for, at det er umuligt at nå frem til en entydig, bagvedliggende virkelighed. Hans og Agrippas argumenter har været grundlag for al senere filosofisk skepticisme.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig