Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

æter

Oprindelige forfattere BF og CHKo Seneste forfatter Redaktionen

æter, i filosofisk tradition det himmelske stof, der hos den græske digter Hesiod personificeres som søn af natten og mørket, og som i orficismen opfattedes som verdenssjælen; for pythagoræere og platonikere var æteren det himmelske lys.

Ordet æter kommer af latin aether, af græsk aither 'den øvre, renere luft', af aithein 'brænde'.

Hos Aristoteles, aristotelikerne og middelalderens naturfilosoffer er æteren det femte element, kvintessensen (quinta essentia), der findes i sfæren over Månen, og som de himmelske legemer er dannet af.

I renæssancen identificerede fx Agrippa fra Nettesheim æteren med verdenssjælen, dvs. med den livgivende kraft, og Paracelsus opfattede mennesket som sammensat af et jordisk legeme og et æterlegeme. I 1600-t. anså fx Francis Bacon og Henry More æteren for et materielt stof, der udfylder verdensrummet.

Annonce

Blandt datidens fysikere antoges æteren at være den substans, elektromagnetiske bølger, herunder lys, udbreder sig i. Ifølge æterhypotesen, som blev fremsat af Isaac Newton i 1704, er lysets hastighed konstant i forhold til æteren, men ikke i forhold til fx Jorden på dens vej gennem æteren. På baggrund af denne påstand forsøgte A.A. Michelson og E.W. Morley i en lang række forsøg fra 1887 og flere årtier frem at måle Jordens hastighed i forhold til æteren (se Michelson-Morley-eksperimentet). De fejlslagne forsøg underminerede forestillingen om eksistensen af en æter, og i begyndelsen af 1900-t. blev antagelsen om æteren overflødiggjort af relativitetsteorien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Felsager, Carl Henrik Koch: æter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=184707