Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Albert fra Sachsen

Oprindelig forfatter SEbb Seneste forfatter Redaktionen

Albert fra Sachsen, d. 1390, tysk filosof. Han blev uddannet i Paris og underviste dér 1351-61; i 1365 blev han den første rektor for Wiens universitet og i 1366 biskop af Halberstadt.

I sin tænkning var han stærkt påvirket af den berømte pariserfilosof Jean Buridan og — inden for logikken — af William fra Ockham. Hans værker fik stor udbredelse sidst i 1300-t., både i Mellemeuropa og i Italien.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sten Ebbesen: Albert fra Sachsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 31. marts 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=35313