Petrus Lombardus

Petrus Lombardus, Peter Lombarderen, ca. 1100-1160, teolog og biskop. Petrus blev født i Novara i Piemonte og erhvervede sine elementære kundskaber ved norditalienske byskoler. Herefter drog han til katedralskolen i Reims, hvorfra han kom til Paris. Fra ca. 1143 underviste Petrus i teologi ved katedralskolen i Paris, hvor han forfattede udlægninger af Salmerne og de paulinske breve. I 1159 blev han udnævnt til byens biskop.

Petrus' hovedværk er Sententiarum libri quattuor (De fire sentensbøger), som er en lærebog i den kristne tro, og som blev forfattet i løbet af 1150'erne. Værket er inddelt i fire bøger, hvoraf den første behandler Gud og hans egenskaber. Den anden bog skildrer Universets frembringelse og indretning og rummer læren om mennesket, nåden og synden. Sønnens menneskevordelse i Kristus og forsoningen samt de kristne dyder og kristenlivet behandles i den tredje bog. Kirkens sakramenter, den yderste dom og saligheden fremstilles i den fjerde bog.

Fremstillingen bygger på citater hentet fra kirkefædrene (især fra Augustin), som bindes sammen af Petrus' diskuterende udlægning. Værket var kulminationen på flere årtiers forsøg på at finde en hensigtsmæssig struktur for fremstillingen af den kristne troslære. Den blev snart obligatorisk lærebog i middelalderens teologiske studium og kom til at danne forbillede for kristne dogmatikker helt op i 1800-t.

Efter sin død blev Petrus Lombardus flere gange angrebet for vranglære, bl.a. i opfattelsen af Treenigheden og inkarnationen, men værkets ortodoksi blev i 1215 fastslået på det 4. Laterankoncil.