Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jean Gerson

Oprindelig forfatter LON Seneste forfatter Redaktionen

Jean Gerson, 1363-1429, fransk teolog, kirkepolitiker og mystiker. Gerson, der havde studeret under Pierre d'Ailly, tilhørte den nominalistiske skole.

I 1395 blev han kansler ved universitetet i Paris og virkede for ophævelse af det store skisma mellem paverne i Rom og Avignon.

På koncilet i Konstanz 1414-18 spillede Gerson en central rolle som fortaler for konciliarismen, ligesom han ihærdigt forsvarede den franske kirkes rettigheder over for pavemagten. Ud over kirkepolitikken var Gerson optaget af det åndelige liv og skrev flere værker inden for kristen mystik.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lauge Olaf Nielsen: Jean Gerson i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=83587