Walter Chatton, ca. 1290-1343, engelsk filosof og teolog. Som franciskanermunk underviste han 1321-23 på franciskanernes skole i London. Her kritiserede han William fra Ockham, som var hans kollega på skolen; senere blev Walter angrebet af Williams elev Adam Wodeham.

Walter fulgte på meget selvstændig måde Johannes Duns Scotus, som han forsvarede imod kritik fra Petrus Aureoli, og han var blandt middelalderens få fortalere for atomismen. Han afsluttede ca. 1330 sin uddannelse i Oxford og virkede senere ved det pavelige hof i Avignon. Walter efterlod en omfangsrig kommentar til Petrus Lombardus' sentensbøger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig