Radulphus Niger, f. før 1146-ca. 1200, engelsk lærd, som efter studier i Paris, bl.a. hos Johannes fra Salisbury, hørte til kredsen om den eksilerede ærkebiskop Thomas Becket.

Han brød med den engelske kong Henrik 2. efter mordet på Thomas i 1170 og opholdt sig i Frankrig indtil 1189. I 1170'erne skrev han kommentarer til Mos. og Kong. i GT, Pentateuch og Liber Regum; mellem sultan Saladins erobring af Jerusalem 1187 og det 3. korstog 1189 skrev han sin antikorstogstraktat De re militari. Efter 1189 blev han kannik i Lincoln, hvor han bl.a. skrev to historiske krøniker.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig