Ockhams ragekniv er navnet på det filosofiske princip, at den forklaring, der kræver antagelse af færrest forudsætninger, er den bedste.

Ragekniven barberer en teori for overflødige begreber. Det er et gammelt princip, som i 1300-tallet blev flittigt brugt af William fra Ockham.

Det gængse "Entia non sunt multiplicanda praeter necessitatem" ('man skal ikke forøge antallet af ting, der er til, hvis man ikke er tvunget til det') er dog ikke hans formulering.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig