Selv, selvet, i filosofien et begreb, der er blevet anvendt i to meget forskellige betydninger. Normalt bruges det synonymt med begrebet jeg, men kan ligesom dette betegne både menneskets bevidsthed og dets personlighedsstruktur.

I den første betydning har det været anvendt i den bevidsthedsfilosofiske tradition fra Descartes; i den anden fx af Kierkegaard, der forbinder selvet med menneskets evne til at forholde sig til sig selv og sine handlingsmuligheder.

Det er omdiskuteret, om selvet er noget mere end summen af de enkelte bevidsthedsfænomener, og om det er noget primitivt eller et produkt af sproglige og sociale processer.

Den sidstnævnte diskussion har dog ofte beroet på en sammenblanding af begrebets to betydninger.

Se også sjæl (sjæl-legeme-problemet).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig