Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ytringsfrihed

Oprindelig forfatter CB-P Seneste forfatter Redaktionen

Ytringsfrihed. Journalister demonstrerer for pressefrihed på World Press Freedom Day. Foto fra Zimbabwe, 3.5.2006.

Ytringsfrihed. Journalister demonstrerer for pressefrihed på World Press Freedom Day. Foto fra Zimbabwe, 3.5.2006.

ytringsfrihed, fundamentalt element i de klassiske menneskerettigheder, der før i tiden blev kaldt de borgerlige frihedsrettigheder. Ytringsfriheden omfattede i mange år det, som man tidligere kaldte åndsfrihed, nemlig tanke-, tale-, trykke- og religionsfrihed.

Trykkefriheden var før 1900-t. ytringsfrihedens centrale element, fordi bøger og tryksager var de enerådende massemedier. I nutiden regnes ytringsfriheden for at omfatte alle slags massemedier (radio, tv og alle former for informationsteknologi) samt kunstneriske ytringer, f.eks. maleri og skulptur, og informationsfrihed, dvs. retten til at modtage alle disse ytringer.

Idéhistorisk er ytringsfriheden et barn af den europæiske oplysningstid og dennes krav om tolerance. Oplysningsfilosofferne (heriblandt Spinoza, Locke, Hume, Diderot, Voltaire og Kant) har spillet en central rolle for ytringsfrihedens gennemførelse. I 1800-t. var Stuart Mill med On Liberty (1859, Om friheden) og i 1900-t. Karl Popper blandt ytringsfrihedens førende ideologer.

Annonce

Et berømt citat, som en engelsk bog fra 1906 har lagt i munden på Voltaire, udtrykker ytringsfrihedens og demokratiets essens: "Jeg foragter Deres mening herom, men jeg vil med mit liv forsvare Deres ret til at ytre den". Det er jo ikke de "stuerene" og politisk korrekte meninger, som har behov for beskyttelse af princippet om ytringsfrihed. Beskyttelsen er i sig selv ikke ensbetydende med en slap og holdningsløs tolerance.

Kampen mod censuren var første skridt i retning af at indføre ytringsfrihed. I England afskaffedes censur i 1695 ved beslutning i Parlamentet, men pga. hårde straffe for afvigende meninger førte det i mere end 100 år ikke til en reel ytringsfrihed.

Som det første land i verden indførte Sverige en trykkefrihed i 1766. I Danmark-Norge fandt noget tilsvarende sted, da Struensee ved en forordning i sept. 1770 indførte trykkefrihed: Den indskrænkedes imidlertid i okt. 1771 og endnu mere ved hans fald i jan. 1772; forholdene lempedes under A.P. Bernstorff, men skærpedes atter i 1799. Trykkefrihedsordninger indførtes også i Frankrig (1789) og USA (1791); efter få år blev trykkefriheden atter afskaffet i såvel Sverige som Frankrig, men i 1810 genindført i Sverige, hvor den uantastet har bestået lige siden.

I sig selv sikrer fraværet af censur kun en formel ytringsfrihed. Hvis kontroversielle ytringer og offentlige meningstilkendegivelser, der er uønskede af magthaverne, efterfølgende straffes hårdt, fx ved som i Sovjetunionen at systemkritikere sendes til GULag, så findes der ikke nogen materiel eller reel ytringsfrihed.

Enhver form for frihed må have sine grænser, bl.a. af hensyn til andres liv og frihed; således er friheden til at opfordre til at bruge vold stærkt begrænset i alle retssamfund. Ytringsfriheden må ligeledes begrænses af hensyn til andre personers privatliv eller ære (injurier). Det afgørende er derfor ikke, at ytringsfriheden har sine grænser, men derimod hvilke typer af begrænsninger der findes. Hvis det fx er strafbart at kritisere myndighederne, findes der ingen ytringsfrihed.

Pornografi, såvel litterær som billedmæssig, har udgjort et kontroversielt problem for mange tilhængere af ytringsfrihed. Ytringsfriheden er til for borgerne, dvs. voksne personer, og det er derfor ikke i modstrid med denne, hvis man forbyder børn adgang til voldsfilm og pornografi. Uanset hvad man ud fra en moralsk synsvinkel måtte mene om pornografi, så sikrer ytringsfriheden netop retten til at ytre meninger, som opfattes som umoralske.

Den del af pornografien, som beskæftiger sig med forholdet mellem voksne, frivillige og kompetente personer, kan næppe siges at udgøre en kriminel aktivitet. Derimod er pædofili og specielt den billedmæssige børnepornografi ikke beskyttet af ytringsfrihedens principper. Forudsætningen for at kunne fremstille billedmæssig børnepornografi er grove kriminelle overgreb på børn.

Strafferet

Ved den retlige vurdering af mundtlige og skriftlige udtalelser som blasfemi, pornografi, fredskrænkelser og ærekrænkelser vil respekten for ytringsfriheden altid indgå som element i afvejningen af, om udtalelsen bør anses for strafbar ... Læs mere om strafferetslig vurdering i forbindelse med ytringsfrihed.

Dansk statsret

Efter Grundloven § 77 er enhver berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar over for domstolene. Bestemmelsen forbyder endvidere censur af enhver art. Det er som udgangspunkt Folketinget, der i lovgivningen fastlægger, hvornår ytringsfrihedens grænser anses for overskredet ... Læs videre om dansk statsret og ytringsfrihed.

Offentligt ansatte

Ansatte i den offentlige forvaltning er beskyttet af Grundloven § 77 om frihed til at ytre sig. Offentligt ansatte kan som andre borgere blande sig i den samfundsmæssige debat og kan som udgangspunkt udtale sig om forhold på det område, hvori de er ansat ... Læs videre om offentligt ansatte og ytringsfrihed.

Pressefrihed

Ytringsfrihed i medierne er retten til at bringe meddelelser eller opinionsytringer til offentligheden uden sanktioner. Denne ret er fastslået i Danmarks Riges Grundlov samt i FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder ... Læs videre om ytringsfrihed i medierne.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Bengt-Pedersen: ytringsfrihed i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=183716