Kalkule, i logik og matematik en almindelig betegnelse for en regelbunden metode til at løse problemer eller drage slutninger ved manipulation af tegn eller symboler; sådanne kalkuler kaldes undertiden også for algoritmer.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kalkule kommer af fransk. calcul, af latin calculus 'regning, beregning', opr. 'lille (kalk)sten på regnebrættet', af calx 'kalk'.

Inden for økonomi bruges kalkule principielt om enhver form for beregning, som har til formål at vurdere konsekvenserne af en mulig økonomisk handling. Kalkulen er grundlag for udvælgelse af den bedste af en række mulige handlinger.

Kalkuler i form af fx priskalkuler og investeringskalkuler leverer dermed datagrundlaget for opstilling af en økonomisk beslutningsmodel.

Læs mere i Den Store Danske

logik

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig