Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Venn-diagram

Oprindelig forfatter CHKo Seneste forfatter Redaktionen

Venn-diagram, afbildning af forhold imellem subjekt og prædikat, opfundet af den britiske logiker John Venn (1834-1923) mhp. at afgøre syllogismers logiske gyldighed.

Diagrammet består af tre cirkler, som skærer hinanden, og som repræsenterer underbegreb, overbegreb og mellembegreb. Domme af formen "Alle S er P" eller "Ingen S er P" afbildes ved at markere, at hhv. den del af S, der ligger uden for P, eller den del af S, der ligger inden for P, er tom, og domme af formen "Nogle S er P" eller "Nogle S er ikke-P" afbildes ved at markere, at der eksisterer mindst én genstand i S' og Ps fællesområde eller i den del af P, der ligger uden for S.

Ved at afbilde en syllogismes to præmisser kan det undersøges, om diagrammet også er en afbildning af konklusionen; hvis dette er tilfældet, er syllogismen logisk holdbar.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carl Henrik Koch: Venn-diagram i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=179223