• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

stråmandsargument

Oprindelige forfattere Haabetog Martin Mose Bentzen Seneste forfatter Redaktionen

stråmandsargument, informel fejlslutning, hvori man angriber en svagere position, end den ens modstander reelt indtager, med det formål lettere at kunne besejre modstanderen i en diskussion. Selv hvis argumentet er logisk korrekt, er det uvæsentligt og vildledende, fordi det angriber et synspunkt, som ens modstander ikke har indtaget. Billedligt talt undlader man at forholde sig direkte til det, modstanderen siger, og opstiller en forsvarsløs stråmand, som man angriber i stedet. Den reelle modstander er uskadt.

Anvendelse

Man kan finde stråmandsargumenter i dagligdagens diskussioner, i den offentlige debat og i akademiske sammenhænge. Fejlslutningen optræder ofte sammen med andre fejlslutninger såsom et argumentum ad hominem eller et glidebaneargument. I en debat vil en god ordstyrer øjeblikkeligt afbryde, når nogen benytter sig af et stråmandsargument.

Eksempler

1)Nils til Hans: "Du lyver!"
Hans til tilhørerne: "Nils siger, at alle lyver, men hvad så med ham selv? Hvis han selv lyver, så er det muligt, nogen taler sandt, og at det, som jeg siger, er sandt."

Bemærk, at det kun er stråmanden, Nils, som hævder, at alle lyver.

Annonce

2)Nils: "Et tilbud om aktiv dødshjælp bør gives til døende patienter."
Hans: "Når myndighederne begynder at slå borgere ihjel på må og få, fører det til kaos og anarki."

Hans angriber den position, at borgere bør slås ihjel af staten på må og få, mens Nils udelukkende er fortaler for et begrænset tilbud til døende patienter.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Ole Kvint, Martin Mose Bentzen: stråmandsargument i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 3. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=236665