Faktaboks

F.P. Ramsey
Født
1903
Død
1930

F.P. Ramsey. Idéen bag Ramsey-teorien er, at enhver nok så tilfældig samling af objekter, som er stor nok, vil indeholde delmængder, der udviser orden. Et klassisk eksempel er middagsselskabsproblemet: Hvor stort er det mindste middagsselskab, hvori det er garanteret, at der findes n gæster, som enten alle kender hinanden, eller som alle er hinanden ubekendte. Hvis n = 3 er svaret seks. Ligegyldigt hvordan seks personer udvælges, vil der være tre, der er indbyrdes bekendte eller slet ikke kender hinanden. For større n øges kompleksiteten hurtigt. For n = 4 er det bevist, at 18 gæster er nok, men allerede for n = 5 er problemet endnu uløst. Man ved kun, at svaret er mellem 43 og 49.

.

F.P. Ramsey, Frank Plumpton Ramsey, var en britisk matematiker og filosof, elev af Bertrand Russell og J.M. Keynes.

Ramsey bidrog væsentligt til matematik, logik, filosofi og økonomi. Han simplificerede Russells og Whiteheads forsøg på at udlede matematikken af logikken; han udformede også en ny teori for, hvordan en persons forventninger til et bestemt udfald af en iagttagelse eller eksperiment skal måles, og han argumenterede for, at naturlove snarere skal opfattes som forudsigelser end som sætninger, der kan tilskrives en sandhedsværdi.

I grafteori lagde Ramseys undersøgelser af eksistensen af fuldstændige delgrafer grunden til den såkaldte Ramsey-teori.

Læs mere i Den Store Danske

logik

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig