Viden, i græsk filosofi sand og videnskabelig erkendelse (se episteme) i modsætning til blotte meninger (se doksa). Ordet anvendes sædvanligvis i betydningen erkendelse og kundskaber.

I moderne filosofi opfattes forskellen mellem at vide og at mene/at tro således, at sandhedsværdien af påstande om viden afhænger af, om det faktisk forholder sig som hævdet, hvorimod udsagn om, hvad man mener, er sande eller falske uafhængigt af, om det, man mener, er sandt eller falsk.

Udsagnet "Jeg ved, at Jorden er flad" er falsk, fordi det ikke forholder sig som hævdet, hvorimod udsagnet "Jeg mener (eller tror), at Jorden er flad" kan være sandt, hvis den person, der hævder det, faktisk mener, at Jorden er flad. Se også udsagn.

Videnskabelig viden, dvs. enten viden, som er logisk begrundet, eller som er begrundet ud fra erkendte naturlove, er imidlertid ikke den eneste form for viden. Vidensbegrebet omfatter også den sprogligt formulerede dagligdags viden, fx at det lokale supermarked åbner kl. 9 i morgen, den umiddelbare viden om egne bevidsthedsfænomener og om andre menneskers motiver og mentale tilstand ud fra deres adfærd, og den ikke-sproglige eller tavse viden, som kommer til udtryk i mange af vore handlinger; fx ved mange mennesker, hvordan man cykler, uden at denne viden er verbaliseret.

Inden for datalogi betegner viden bearbejdet og menneskelig forstået information, se vidensrepræsentation.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig