• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

universale

Oprindelig forfatter CHKo Seneste forfatter Redaktionen

universale, skolastisk betegnelse for almenbegreb, den mening, der er knyttet til almene navne, dvs. navne, der meningsfuldt kan sættes "et" eller "en" foran.

Fx betegner navnet "hund" et universale, idet det er meningsfuldt at tale om en hund, hvorimod egennavnet Peter ikke gør det, da "en Peter" ikke umiddelbart har nogen mening. Se også begreb.

I middelalderen diskuteredes universaliers ontologiske status, dvs. hvad det er, der er alment: noget uden for bevidstheden (begrebsrealisme), bevidsthedens begreber (konceptualisme) eller selve de ord, der kan bruges om flere enkelte ting (nominalisme).

Ordet universale er latin 'som angår det hele', neutrum af universalis, afledn. af universus, se univers.

Både Platon og Aristoteles var begrebsrealister, men hvor Platon hævdede, at kendskab til universalier var forudsætningen for enhver erkendelse, mente Aristoteles, at de erkendes ved abstraktion ud fra erfaringen.

Diskussionen af, hvad universalier er, og hvorledes de erkendes, har præget store dele af den filosofiske tradition op til nutiden.

Læs mere om skolastik.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carl Henrik Koch: universale i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. juli 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=177182