tilfældighed

Tilfældighed, i logisk henseende en egenskab eller en hændelse, hvis eksistens kan benægtes, uden at der opstår en selvmodsigelse.

I denne logiske betydning af tilfældighed er det en tilfældig egenskab hos et barn, at det er rødhåret, skønt dets hårfarve er genetisk bestemt; det er derimod ikke en tilfældighed, at det er et menneske. En tilfældig egenskab kaldes også en accidens. Se også tyche og Fortuna.

En hændelse kaldes også en tilfældighed, hvis den er uforudsigelig; fx resultatet af et terningkast. En uforudsigelig hændelse er ikke nødvendigvis akausal.

I en deterministisk fysisk teori som Newtons mekanik findes ikke akausale hændelser, og resultatet af et terningkast ville i princippet kunne forudsiges ved tilstrækkelig nøjagtig specifikation af begyndelsessituationen (terningens og underlagets beskaffenhed, kastets retning, luftmolekylernes position og hastighed osv.), selvom det i praksis er umuligt (jf. forudsigelighed).

Derimod er i kvantemekanikken de grundlæggende atomare processer akausale. Således er henfaldet af et radioaktivt atom principielt uforudsigeligt.