Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tidslighed

Oprindelig forfatter SHaK Seneste forfatter Redaktionen

tidslighed, (af ty. Zeitlichkeit), begreb i Martin Heideggers filosofi; det mest fundamentale træk ved menneskets måde at være på og for så vidt svaret på spørgsmålet om værens mening.

Tidsligheden skal ifølge Heidegger ikke forstås som det at forekomme i tiden, men som måden, hvorpå mennesket "tidsliggør" sig selv, fx ved beslutsomt at tage sin skæbne på sig og forholde sig til sin fremtidige tilværelse (egentlig tidslighed) eller ved at opfatte sig selv som en genstand (uegentlig tidslighed).

Se også subjektivisme.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Harnow Klausen: tidslighed i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=172052