teori

Teori, oprindelig iagttagelse af eller betragtninger over især sakrale fester; senere, hos bl.a. Aristoteles, overvejelser over idéer, ikke-empiriske forhold eller abstrakte sammenhænge uden henblik på handlen (praksis). Se theoria.

I moderne videnskabsteori opfattes en teori i formel henseende som et ordnet sæt af begreber og udsagn, hvor mere komplekse begreber defineres ud fra mere enkle, og mindre almene udsagn udledes af eller begrundes ud fra mere almene. Inden for formalvidenskaber som matematik og geometri indføres teoriers genstandsområde eller emne (tal, geometriske figurer e.l.) definitorisk, hvorimod realvidenskabernes genstandsområde er faktisk foreliggende kendsgerninger og forhold, hvis forekomst og forandring søges forklaret teoretisk.

I mere løs betydning er en teori et sæt af forestillinger og antagelser, der tjener til at forstå, forklare og evt. manipulere med den foreliggende virkelighed. Fx kan en historisk eller en økonomisk teori dannes om de forhold, der bestemmer den historiske virkelighed, eller som ligger bag økonomisk adfærd og udvikling.

I moderne videnskabsteori er det et omstridt spørgsmål, om der eksisterer kendsgerninger uafhængigt af teoretiske forestillinger. Fx synes en bestemmelse af noget som en organisme eller et atom at forudsætte et organismebegreb eller et atombegreb. Se også videnskab.