Syntetisk sætning, et subjekt-prædikat udsagn, hvori prædikatet i modsætning til, hvad der er tilfældet i en analytisk sætning, udsiger noget om subjektet, der ikke allerede fremgår af begrebet om det.

At sige om en bestemt person, at han er rødhåret, udtrykkes i en syntetisk sætning. Denne er sand, hvis personen faktisk er rødhåret, dvs. hvis det er i overensstemmelse med de faktiske forhold at forbinde (syntetisere) personen med rødhårethed.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig