Subjektivitet, bruges som karakteristik af noget, der beror på det erkendende eller vurderende subjekts natur, evner og tilstand. Således tales der om sansekvaliteternes subjektivitet (se sansekvaliteter) og om Kants lære om rummets og tidens subjektivitet, ifølge hvilken oplevelsen af rumlige og tidslige forhold er betinget af bestemte måder, hvorpå det erkendende subjekt ordner og bearbejder sanseindtryk.

At grundfæste erkendelse og vurdering i subjektiviteten er således at gøre det erkendende og vurderende subjekt til garant for erkendelsens og moralens gyldighed.

Når subjektivitet modstilles objektivitet, er det ofte en modstillen af på den ene side personlig anstrengelse og engagement, der er forbundet med at danne og hævde sine egne meninger, og på den anden side disse meningers faktiske indhold.

Kierkegaards pseudonym Johannes Climacus hævder i Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846), at "Subjektiviteten er Sandheden", og sætter således den troendes lidenskabelige fastholden af sin tro på Kristus over for den videndes objektive forhold til kristendommens dogmer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig