• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

omverdensproblemet

Oprindelig forfatter SHaK Seneste forfatter Redaktionen

omverdensproblemet, filosofisk problem, der omhandler muligheden af at bevise eller begrunde eksistensen af den fysiske omverden, dvs. af en verden uafhængig af bevidstheden.

Problemet er defineret af René Descartes, der i sine Meditationer (1641) påpeger, at vore oplevelser af fysiske ting kunne være illusioner, fremkaldt af en "ond dæmon". En moderne udgave af dette tankeeksperiment går ud på, at man ikke kan vide, om man blot er en hjerne i et kar med næringsvæske, der påvirkes elektrisk, således at man oplever alt det, et menneske normalt oplever.

Omverdensproblemet har fremkaldt mange forskellige reaktioner. Nogle filosoffer (George Berkeley, Immanuel Kant mfl.) har bekendt sig til en form for idealisme: omverdenen er blot en konstruktion ud fra vore oplevelser.

Annonce

Andre har søgt at vise, at det er meningsløst eller åbenlyst forkert at betvivle omverdenens eksistens; det gælder bl.a. George Edward Moore, Ludwig Wittgenstein i sit senere forfatterskab og den danske filosof Peter Zinkernagel.

I nutiden er den mest udbredte holdning til problemet, at omverdenens eksistens ikke kan bevises endegyldigt, men at den er en velbegrundet hypotese, som bl.a. bidrager til at forklare vore oplevelsers regelmæssighed og naturvidenskabens succes (empirisk eller hypotetisk realisme).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Harnow Klausen: omverdensproblemet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=135494