Naturlov, i naturvidenskaben generel og velbegrundet sammenhæng mellem fysiske størrelser. Naturlove kaldes i videnskabsteorien også for nomologiske udsagn.
Der er mange typer af naturlove. Nogle er kvalitative og normalt udtrykt i sproglige udsagn som fx "alle salte består af ioner", mens andre, som Maxwells love for elektromagnetisme, er kvantitative og matematisk formulerede.
Naturlove kan være deterministiske som Newtons love i mekanikken, eller udtrykke statistiske sammenhænge som fx Hardy-Weinberg-loven i biologi.
Empiriske love eller lovmæssigheder, fx brydningsloven i optik, giver en korrelation mellem størrelser og har et begrænset gyldighedsområde; de vil ofte kunne udledes af de fundamentale naturlove, der gælder universelt. Det er fysikkens ambition at reducere antallet af disse fundamentale love mest muligt.
Forestillingen om naturlove fandtes ikke i antikken og blev først brugt i 1200-tallet af Roger Bacon. Det spillede dog først en rolle fra 1500-tallet og blev i det følgende århundrede grundlaget for den nye naturvidenskab.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.