Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kulturfilosofi

Oprindelig forfatter CHKo Seneste forfatter Redaktionen

kulturfilosofi, filosofisk retning eller disciplin fra 1900-tallets begyndelse; den udmøntede sig dels i nykantianernes (Wilhelm Dilthey, Wilhelm Windelband, Ernst Cassirer mfl.) metodologiske overvejelser over muligheden af en kulturvidenskab eller åndsvidenskab, dvs. en videnskab om den menneskelige aktivitet og de intentioner bag den, der viderefører og rækker ud over menneskets blotte natur, dels i en beskæftigelse med kulturelle livsformer og med selve kulturbegrebet (fx Johan Huizinga og Arnold Gehlen).

Til kulturfilosofien hører også fx Oswald Spenglers, José Ortega y Gassets og Arnold Joseph Toynbees værker, hvori de enkelte kulturer i analogi med organismer tillægges et livsforløb, hvilket ofte munder ud i en kulturkritik.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carl Henrik Koch: kulturfilosofi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=112103