Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kosmologi

Oprindelige forfattere CHKo og JMad Seneste forfatter Redaktionen

Striden om verdensbilledet, således som det er illustreret i italieneren G.B. Ricciolis (1598-1671) Almagestum Novum fra 1651. I baroktidens karakteristiske svulstige og symbolmættede stil vises himlenes gudinde, den stjernebestrøede Urania, der vejer det kopernikanske system mod Ricciolis egen version af det tychoniske. Det sidste tillægges størst vægt. Den øjebeklædte mand tv., Argus Panoptes fra den græske mytologi, har en kikkert i hånden; han symboliserer stjernehimlen og den empiriske videnskab. Forneden ses Ptolemaios, hvis system ligger afvist ved Uranias fødder. Ptolemaios indrømmer sit systems nederlag, idet han siger jeg tog fejl, så jeg kunne blive rettet.

Striden om verdensbilledet, således som det er illustreret i italieneren G.B. Ricciolis (1598-1671) Almagestum Novum fra 1651. I baroktidens karakteristiske svulstige og symbolmættede stil vises himlenes gudinde, den stjernebestrøede Urania, der vejer det kopernikanske system mod Ricciolis egen version af det tychoniske. Det sidste tillægges størst vægt. Den øjebeklædte mand tv., Argus Panoptes fra den græske mytologi, har en kikkert i hånden; han symboliserer stjernehimlen og den empiriske videnskab. Forneden ses Ptolemaios, hvis system ligger afvist ved Uranias fødder. Ptolemaios indrømmer sit systems nederlag, idet han siger jeg tog fejl, så jeg kunne blive rettet.

kosmologi, lære om Universets materielle struktur og rum-tidslige opbygning. Ofte dateres de vestlige kosmologiers oprindelse til Thales fra Milet (500-tallet f.Kr.), der lærte, at verden er en vandomskyllet skive under en himmelhalvkugle.

Et århundrede senere hævdede Parmenides, at kosmos er kugleformet og endeligt, og at det dagligt drejer sig om sin akse. Hos Aristoteles nåede kosmologien sin foreløbige afslutning. Ifølge hans kosmologi er Universet endeligt og opbygget af kugleskaller, hvorpå stjernerne og planeterne er fæstede. Kugleskallerne drejer sig om deres fælles centrum, hvori Jorden, som er ubevægelig, er placeret.

Denne opfattelse holdt sig praktisk talt uanfægtet til renæssancen, hvor Nicolaus Cusanus og Giordano Bruno postulerede rummets uendelighed, og Nikolaus Kopernikus skitserede en heliocentrisk astronomi.

Annonce

For at kunne give en mekanisk forklaring på de himmelske legemers bevægelser formulerede René Descartes i 1600-tallet en teori om Universet som bestående af materielle hvirvler, hvorimod Isaac Newton med sin lære om udformede en dynamisk kosmologi.

Ordet kosmologi er dannet af kosmos og -logi.

1700-tallet blev kosmologiens klassiske århundrede. Her formulerede Immanuel Kant, Pierre Simon Laplace og Johann Heinrich Lambert, der alle var newtonianere, kosmologier, der byggede på den tanke, at kosmos er et system af galakser.

I 1900-tallet har interessen for kosmologi igen været stor, især i forbindelse med overvejelser over Universets opståen og udvikling. Se også kosmogoni.

For den moderne astrofysiks opfattelse af Universets struktur og udvikling, se big bang og Universet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carl Henrik Koch, Jes Madsen: kosmologi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=110440