Individ betegner i den moderne betydning det enkelte menneske. I denne betydning kommer det fra skolastikken, og her betegner begrebet det enkelte menneske til forskel fra staten eller samfundet.

Faktaboks

Etymologi

Kommer af det latinske individuum, afledt af individuus 'udelelig'. Individuum er latinsk oversættelse af det græske atomon 'atom'.

Senere kommer begrebet til at betyde et organisk væsen i almindelighed. I filosofien anvendes ordet om enkeltvæsener og enkeltgenstande uanset deres art.

Det biologiske individ

"Individ" bruges på flere måder i biologien. Umiddelbart er et biologisk individ en selvstændig en- eller flercellet organisme med en nogenlunde klar grænse til omverdenen i form af en eller flere cellemembraner, hud, cellevægge eller lignende. Et prototypisk individ er således en encellet amøbe, et egetræ, eller en kat. Mange dyr (fx polypper og koraller) lever dog tæt sammenvokset i kolonier med hundredvis af individer; ofte findes forskellige typer individer i en sådan "superorganisme", og de kan være funktionelt differentierede, svarende til andre organismers organer.

Ordets teoretiske betydning skifter indhold efter sammenhængen. Den darwinistiske evolutionsteori (se darwinisme og evolution) anskuer normalt individet som det, der "i kampen for tilværelsen" fravælges eller udvælges af miljøet og via afkommet fører arveanlæg (gener) videre til næste generation. Med andre ord er individet selektionsenheden, mens generne (som kan ændres ved mutation) er enheden for variation, og populationen (eller arten) er evolutionsenheden: Individet dør, men arten lever og undergår evolution, indtil den eventuelt udslettes. I de senere år har en såkaldt hierarkisk udvidelse af evolutionsteorien været diskuteret, hvor også gener og arter i visse situationer kan optræde som enheder for selektion.

I forhold til genetik og embryologi anskues biologisk individualitet ikke som noget givet, men som resultat af såvel ontogenese (individers egen udvikling eller livscyklus) som fylogenese (evolutionshistorien). I den livscyklus, vi deler med højere dyr, er individet den dominerende flercellede fase, som hos mennesket har 46 kromosomer pr. celle (det diploide kromosomtal, nemlig 23 fra hver af forældrene). Den efterfølges af en kort haploid fase, hvor individet er en kønscelle (en æg- eller en sædcelle, der hver kun har det haploide kromosomtal, 23). Se også formering og generationsskifte.

Den ubrudte slægtslinje af celler, kimbanen, er foruden æg- og sædceller de kønskirtelceller, der danner næste generations æg- og sædceller, mens soma er resten af cellerne, som differentierer ud til det voksne individs krop og dør med hver generation. Det var den tyske genetiker og darwinist August Weismann (1834-1914), der som den første understregede betydningen af kimbanens kontinuitet som en stamme med individerne som enkeltfrugter og med individet som den enhed, der selekteres.

Weismanns teori passede fint med neodarwinismens totale afvisning af, at egenskaber, som individets somatiske celler erhvervede gennem miljøpåvirkning, skulle kunne nedarves (overføres til kimlinjen, se lamarckisme), ligesom den passede med den senere molekylærbiologiske teori om, at der kun går information fra DNA (kim) til protein (soma), aldrig omvendt.

Den amerikanske evolutionsbiolog Leo W. Buss har dog i værket The evolution of individuality (1987) understreget, at planter og mange hvirvelløse dyr ikke har så klar en adskillelse mellem kim- og somacellelinjerne, fx dannes blomster og dermed kønsceller hos planter ofte af somatisk væv (skudspidser o.l.).

Buss påpeger, at det biologiske flercellede individ ikke bare er en uproblematisk forudsætning, men selv er et specielt biprodukt af evolutionen: Individet er et udviklingsmæssigt resultat af et kompromis mellem mange cellelinjers indbyrdes konkurrence om vækst i de tidlige cellekoloniers eller organismers livscyklus.

Individets forskellige træk (fx øjenfarve) karakteriseres ved en genotype og en fænotype. Genotypen er et eller flere gener, der bestemmer det pågældende træk (farvepigmentet), fænotypen er selve individets øjenfarve (se også gen og genetik). Men ofte betragtes alle individets gener (genomet) under ét som det, der i samspil med miljøet bestemmer den samlede fænotype, omfattende alle træk.

Pga. de talrige kombinationsmuligheder, hvor mange af vores omkring 100.000 gener findes i flere varianter (alleller), vil det enkelte individ som regel være genetisk unikt med sin helt egen kombination af alleller. Der findes dog afvigelser fra princippet om en unik genotype til et tilsvarende individ, fx enæggede tvillinger, der stammer fra samme befrugtede celle og derfor har de samme allele gener: I en klon, dvs. en naturligt eller kunstigt frembragt samling individer, som stammer fra samme individ, har alle den samme genotype.

I forhold til biologisk klassifikation er et individ et medlem af en art. Arten opfattes her formelt som en klasse, en klassifikatorisk kategori, hvor medlemskabet afhænger af besiddelse af et antal nødvendige — og tilstrækkelige — egenskaber. Arten er tilsvarende selv medlem af enslægt, denne igen af en familie osv.

I evolutionsteorien opfattes de enkelte individer ikke blot som formelt forbundne medlemmer af en klasse, men som materielle dele afen slægtskabslinje. Ikke bare artens enkelte individer kan identificeres i tid og rum, arten som slægtskabslinje kan også. I den forstand har evolutionsfilosoffen David L. Hull (f. 1935) foreslået, at man opfatter arten evolutionært ikkesom en formel klasse, men materielt set som individ (i filosofisk forstand: Også arten kan i princippet identificeres som en helhed i tid og rum).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig