Hermeneutik er læren om, hvordan tekster eller andre meningsfulde enheder forstås.

Faktaboks

Etymologi
Ordet hermeneutik kommer af græsk hermeneuein 'fortolke'.

Oprindelig var hermeneutik en disciplin, der angav en metode for udlægningen af teologiske og juridiske tekster (se fortolkning); med Friedrich Schleiermacher og senere Wilhelm Dilthey blev det i 1800-tallet en disciplin, der angår udlægningen af alle slags tekster. Et centralt aspekt hos disse filosoffer er idéen om, at man som forudsætning for at forstå en tekst må forsøge at sætte sig ind i forfatterens mentale liv.

I 1900-tallet fik hermeneutikken en endnu større rækkevidde hos Martin Heidegger og Hans-Georg Gadamer, idet den hos dem angiver regler for forståelsen overhovedet.

Som forudsætning for enhver forståelse må vi besidde en forforståelse af den sag eller det forhold, vi ønsker at forstå. Historiciteten, dvs. det forhold, at vi allerede befinder os inden for en forståelseshorisont, på baggrund af hvilken vi kan udlægge verden, er altid udgangspunkt for forståelsen.

Heidegger og Gadamer viderefører således idéen om den hermeneutiske cirkel. For at forstå en del af en tekst må man forstå helheden. Samtidig kan man dog kun forstå helheden, når man forstår de enkelte dele. Det er denne idé, der generaliseres, når de hævder, at forståelse og forforståelse forudsætter hinanden.

Teologi

Svarende til denne udvikling har hermeneutikken inden for teologien udviklet sig fra at være udlægning af tekster, fortrinsvis Bibelens, til at definere teologien som én sammenhængende fortolknings- og formidlingsproces, der involverer alle teologiske discipliner; se hermeneutisk teologi, Ernst Fuchs og Gerhard Ebeling.

Litteratur

I den litterære hermeneutik, der beskæftiger sig med skønlitterære tekster, er grundproblemet digtningens særlige status i forhold til virkeligheden. Skønlitterære værker kan til forskel fra dagligsprogets meddelelser ikke verificeres og kan med samme ret fortolkes på flere måder, afhængigt af den valgte sammenhæng. Diskussionen om fortolkning forskydes hermed til en diskussion af den mest relevante kontekst ("suppleringsbasis").

Psykologi

I psykologien betegner hermeneutik den opfattelse, at det ikke er psykologiens opgave at forklare årsagerne til de mentale processers opståen og forløb, men at forstå dem ud fra et meningsfuldt helhedssyn på menneskelivet og med det mål at øge selvindsigten hos individet.

Forståelsen hviler på en indlevelse i det individ, der søges forstået, og på en forforståelse af, at dette er et medmenneske eksisterende inden for samme historiske, kulturelle og sproglige forståelseshorisont som psykologens. Hvis forståelsen ikke indfinder sig umiddelbart, må psykologen foretage en fortolkning af individets ytringer og adfærd.

Fortolkningsprincipperne eller -reglerne udspringer af den givne psykologiske teori; fx udgør Sigmund Freuds drømmetydninger en del af psykoanalysens fortolkningsprincipper og kan betragtes som teoriens metode.

Den hermeneutiske orientering optræder især inden for eksistentialistisk psykologi, humanistisk psykologi og psykoanalyse. Også inden for sundhedsvidenskab er visse dele af den kliniske forskning hermeneutisk orienteret.

Musik

Inden for musikvidenskaben er hermeneutik en metode til undersøgelse af, om det er muligt at "forstå" musik og dermed nå til erkendelse af det eventuelle betydningsindhold, som musikken formidler. Musik kan give en umiddelbar æstetisk oplevelse uden nødvendigvis at blive forstået, men det er hermeneutikkens opgave at fortolke musikkens symbolsprog, sådan som det kommer til udtryk i de forskellige tidsaldres tonekunst.

Som musikvidenskabelig disciplin blev hermeneutik indført i 1902 af Hermann Kretzschmar i et forsøg på at genoplive affektlæren som reaktion imod bl.a. Eduard Hanslicks æstetik, der betragter musik som "klingende former" uden betydningsindhold. Begrænsningen til affektlæren medførte, at senere forskere, bl.a. Arnold Schering, snarere talte om 'fortolkning' (Deutung).

Andre mener, at musik udelukkende virker i kraft af sine bestanddele (rytme, klang, melodi, harmoni osv.), og at disciplinen hermeneutik derfor er grundløs.

Hermeneutiske tilgange

Hermeneutik kan inddeles i en eksistensorienteret hermeneutik med rod i den dialektiske teologi, en samfundsorienteret hermeneutik med rod i ideologikritikken, en symbolorienteret hermeneutik med rod i socialantropologi og psykoanalyse samt en tekstorienteret hermeneutik med rod i semiotik og kommunikationsteori.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig