Hermeneutik er læren om, hvordan tekster eller andre meningsfulde enheder forstås.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet hermeneutik kommer af græsk hermeneuein 'fortolke'.
Oprindelig var hermeneutik en disciplin, der angav en metode for udlægningen af teologiske og juridiske tekster (se fortolkning); med Friedrich Schleiermacher og senere Wilhelm Dilthey blev det i 1800-tallet en disciplin, der angår udlægningen af alle slags tekster. Et centralt aspekt hos disse filosoffer er idéen om, at man som forudsætning for at forstå en tekst må forsøge at sætte sig ind i forfatterens mentale liv.
I 1900-tallet fik hermeneutikken en endnu større rækkevidde hos Martin Heidegger og Hans-Georg Gadamer, idet den hos dem angiver regler for forståelsen overhovedet.
Som forudsætning for enhver forståelse må vi besidde en forforståelse af den sag eller det forhold, vi ønsker at forstå. Historiciteten, dvs. det forhold, at vi allerede befinder os inden for en forståelseshorisont, på baggrund af hvilken vi kan udlægge verden, er altid udgangspunkt for forståelsen.
Heidegger og Gadamer viderefører således idéen om den hermeneutiske cirkel. For at forstå en del af en tekst må man forstå helheden. Samtidig kan man dog kun forstå helheden, når man forstår de enkelte dele. Det er denne idé, der generaliseres, når de hævder, at forståelse og forforståelse forudsætter hinanden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.