• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

apperception

Oprindelige forfattere JRyb og MoHa Seneste forfatter Redaktionen

apperception, filosofisk begreb, der er indført af den tyske filosof Gottfried Wilhelm Leibniz som betegnelse for selvbevidsthed, dvs. bevidstheden om at være bevidst.

Ordet apperception er en nyere dannelse af latin ad 'til' og afledning af percipere 'opfatte, tilegne sig'.

Mens dyr kun har en umiddelbar og ureflekteret oplevelse — perception — af deres verden, foreligger der ifølge Leibniz en apperception, når man som menneske tillige har en bevidsthed om at percipere.

Adskillige senere filosoffer, pædagoger og psykologer har brugt begrebet med små variationer. Hos den tyske filosof Immanuel Kant antages apperceptionernes sammenhæng eller enhed at være en forudsætning for erkendelse overhovedet. Hos den tyske filosof og pædagog J.F. Herbart er apperception brugt om den fundamentale tilegnelse af viden, hvor de perceptuelle kvaliteter ved fx en ny genstand eller en ny tanke indpasses i allerede eksisterende viden.

I psykologi er udtrykket især brugt af den tyske psykolog Wilhelm Wundt om den bevidst opmærksomme og aktive udvælgelse og organisering af erfaringer. Udtrykket bruges sjældent i dag. Imidlertid er en skelnen mellem bevidst, aktiv og intentionel perception og ureflekteret, passiv perception væsentlig i kognitiv psykologi.