Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Max Scheler

Oprindelig forfatter SHaK Seneste forfatter Redaktionen

Max Scheler, 1874-1928, tysk filosof, fra 1919 professor i Köln. Max Scheler tilsluttede sig Edmund Husserlsfænomenologi, men praktiserede den på en ejendommelig, intuitiv måde.

Max Scheler er især kendt for sin "materielle værdietik": Med Immanuel Kant afviser han, at handlinger skal vurderes på deres faktiske konsekvenser (som i konsekvensetikken), men i modsætning til Kants "formalistiske" etik mener han, at etikken har et indhold, nemlig de rene, ideale værdier.

Max Scheler har endvidere leveret bidrag til filosofisk antropologi og kulturfilosofi, fx Die Stellung des Menschen im Kosmos (1928).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Harnow Klausen: Max Scheler i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=156202