Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Alfred Sohn-Rethel

Oprindelig forfatter Thing Seneste forfatter Redaktionen

Alfred Sohn-Rethel, 1899-1990, tysk sociolog og filosof, der ville overføre kategorierne fra Karl Marx' kritik af den politiske økonomi til erkendelsesteoretiske problemstillinger for nymarxismen.

Som sociolog var han optaget af arbejdets karakter og udvikling. Blandt hans værker kan nævnes Geistige und körperliche Arbeit (1970; da. Håndens og åndens arbejde, 1975), Warenform und Denkform (1971), Ökonomie und Klassenstruktur des deutschen Faschismus (1973; da. Økonomi og klassekamp i den tyske fascisme, 1975) og det danske udvalg Erkendelseskritik og klassekamp (1976).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Morten Thing: Alfred Sohn-Rethel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=161938