• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

P.H. Nowell-Smith

Oprindelig forfatter CB-P Seneste forfatter Redaktionen

P.H. Nowell-Smith, Patrick Horace Nowell-Smith, 1914-2006, britisk moralfilosof, professor i Leicester 1957-64, i Kent 1964-69 og i Toronto 1969-85.

På baggrund af J.L. Austins sprogfilosofi udviklede Nowell-Smith i sit hovedværk Ethics (1954) en metaetisk teori, der afviser emotivismen (se metaetik); han mener, at etisk sprogbrug er en selvstændig sproganvendelse, som ikke kan reduceres til en emotiv eller nogen anden sprogbrug.

P.H. Nowell-Smith er berømt for at have påpeget, at mange etiske begreber er det, som han har døbt Janus-ord, dvs. ord som fx "løgnagtig" eller "mord", der på samme tid beskriver noget og udtrykker en holdning til det beskrevne.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Bengt-Pedersen: P.H. Nowell-Smith i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=133267



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. P.H. Nowell-Smith Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik